Kongehusets nytår

Jeg har arbejdet lidt på sidelinien sammen med Britt om bogen ”Kongehusets nytår”.

Det har givet mig en nysgerrighed til/ interesse for at komme til at læse den færdige bog, når den udkommer.

Hvis man i bogen forventer mange billeder af medlemmerne af kongehuset skal man ikke købe bogen. Køb i stedet de kulørte ugeblade.

Men hvis man har interessen for at komme bag om taflerne og kurene, få fortællingen om de mange traditioner,  få en fornemmelse af det omfangsrige arbejde, der foregår forud for arrangementerne, komme ned i detaljerne – så er bogen et oplagt køb.

Det er med stor undren, jeg har kigget billeder og læst tekst. Jeg havde ikke i min vildeste forstand forestillet mig, at arbejdet gik så meget ned i detaljerne og involverede så mange mennesker.  

De mange fotos viser, at kongehuset råder over nogle fantastiske lokaler med smukke og overdådige detaljer i rummene – nogle møbler som tager pusten fra en – service som er taget ud af historien og stadig bruges – en tradition, som man ikke havde en anelse om blev holdt i hævd i 2009. Et hierarki, hvor hver enkelt person har sin plads og sine opgaver.

Ja – selv påklædningen er en tradition – flotte uniformer i forskellige farver får arrangementerne løftet op til noget  helt eventyrligt.

Min opfattelse er, at man får lov til at komme ind bagved det offentlige i arrangementerne og det er meget spændende.

Lukket for kommentarer.