Intercoiffure Paris/Danmark

Kære Bent.

Tak for din info,er du klar over hvis du/jeg en dag efter opfordring fra Intercoiffure Paris/Danmark, bliver bedt om at sende fotos til vores kolleger i flotte blade til hele verden,det sker et par gange om året, jeg tror Bent,dine fotos og mine klipninger på den model Tina med det mørke hår i den design det smarte tøj fra den tid blev antaget,pga. de flotte fotos og moden der netop nu er BOB(page).Så derfor bevar alt fra KIIS BUUR til mig,husk også alle de mesterskaber, når du vandt på Dagbladets annonce kampagne dejlige fotos,også Info bladene,,min optagelse i Intercoiffure for ca. 26 år siden,m.m.Jeg kunne fortsætte Bent,så hvad gør jeg nu ? Vi er i Staby den 15/11 igen.Skal nogen hente det for mig?
Og hvordan får jeg bevaret de fotos af Johannes Poulsen,også fra tidligere fotos,og de seneste fra 20002 af også mig.?,også de fra Buur Invest nu senest.?Og jeg glemte helt de fotos af vores børn i 1992,da Johannes blev 50 år.
Vi tænker meget på jer alle,og du og jeg kunne skrive en bog om tiden fra 1985 til for mit vedkommende 1999,,du er jo igang endnu heldigvis.
Kærlig hilsen.
Kirsten Birgit Buur Poulsen.

Når Feer flyver hurtigt….

Sendt: 2. oktober 2014 13:03
Til: Bent Tilsted
Emne: Når Feer flyver hurtigt!

Kære Bent.

Så er programmerne kommet – men det er altså én dag før de skulle?

Det er sørme flot!

Nu kan vi glæde de kræftsyge børn med et gratis program allerede i dag. Det siger jeg altså fra scenen i dag, for det er aldrig sket før at programmerne er kommet om torsdagen.

Det er så flot – flot!

(jeg har ikke set dem selv, men har lige talt med Katja, som har rørt ved dem J

De eventyrligste hilsener

Susanne Vognstrup

Teaterleder

Eventyrteatret

Østmarken 4, 2860 Søborg, Tlf: 36172601

Se og læs mere : http://btilsted.com/nyheder/tilsted-co-leverer-ekspres-5-500-programmer-til-eventyrteatret-i-tivoli/

Det skrev fagbladet Journalisten

De sidste ord fra Tilsted Com

Fagbladet Journalistens ord kan ses og læses på:
http://journalisten.dk/node/27512
Det er også læses gengivet her i Bloggen – dog uden illustrationer.
Han har i al stilhed skabt et af Danmarks største kommunikationsbureauer,
der i klar tale har lært politikere at gå i de rigtige skjorter og bilhandlere at holde
åbent om lørdagen. Bureauet har i snart 30 år leveret den store pakke til
folketingspolitikere, kommuner og lokale erhvervsdrivende.
I januar drejede Bent Tilsted nøglen om på grund af konkurs.
06/03/2013 | 07:00

Af: Jakob Albrecht

Mandag den 28. januar gik et af Danmarks ældste kommunikationsbureauer konkurs. Trods størrelsen og alderen har mange i den københavnske branche kun overfladisk kendskab til bureauet. Men da det var på sit højeste, havde det kontorer i Holstebro og København og gav arbejde til 40 medarbejdere og freelancere. Til en god timeløn.

Historien om Bent Tilsted handler om en pressefotograf med talent for forretningsudvikling, længe før det blev et fag på journalistuddannelserne.

»Vi kunne sælge journalistisk arbejde i bunker, og vi blev flere og flere,« siger Bent Tilsted, der etablerede Tilsted Com i 1985.

I en kort periode var han medlem af det fine selskab i PR-brancheforeningen sammen med de andre store bureauer i København. Men det var ikke noget for ham.

»De var for smarte i forhold til mig. Det var en forening, der passede til Korsbæk-København, som jeg kalder det. Mit branchekendskab var her i området, og jeg ville hellere bruge min tid på at levere noget, som kunderne syntes var i orden.«

Vi er i en næsten menneskeforladt Karup Lufthavn, hvor Joachim Ladefoged har fotograferet Bent Tilsted i afgangshallen og på landingsbanen.

Rammen er valgt, fordi den har været en guldåre ind i Tilsted Com. Københavnske journalister fra Politiken, Information, DR og Se og Hør, der skulle lave reportage fra Tvind, Thylejren eller et lokalt slagteri, blev her koblet sammen med Bent Tilsted, der agerede fotograf.

»Medierne sparede penge. I stedet for at sende to medarbejdere kunne de sende en journalist, og så var jeg fotograf. Og jeg kendte vejen,« som Bent Tilsted formulerer det.

Bent Tilsted var sammen med Mogens Laier og Casper Thorsøe blandt de første freelancefotografer i Danmark. Og han var også en af de første fotografer, der kaldte sig ’billedjournalist’ – hvilket DJ var imod. Man var enten det ene eller det andet.

Faget kommunikation var i 1985 nyt. RUC var kun lige begyndt at uddanne kandidater i kommunikation. Og Tilsted Com blev grundlagt flere år før for eksempel Jøp, Ove & Myrthu og Image Selskabet.

Gennem årene har Tilsted Com lært Kristen Touborg (SF) altid at gå i rød skjorte. Og han hjalp venstremanden Helge Sander med at blive valgt i 1984. Og Tilsted forklarede den lokale Opel-forhandler, at det var smart at holde åbent om lørdagen, hvor folk havde fri.

»Vi lavede alt. Det var en blandt landhandel. Det var det, der tiltrak mig,« forklarer 61-årige Bent Tilsted, der altid har tilladt sig at have et meget bredt fagligt vingefang, der godt kunne få andre til at trække på smilebåndet.

Sideløbende med kommunikationsarbejdet har Bent Tilsted for eksempel fotograferet for Ugens Rapport, og i 28 år var han fast pigefotograf på Se og Hørs Miss Solskin-konkurrence.

Vi sætter kursen mod Holstebro i en gammel Opel Vectra. Han er i godt humør og optimistisk i sit tonefald. Eventyret venter.

Bent Tilsted valgte at drive sin forretning fra Holstebro, fordi navnet blev genkendt i København. Hverken Skive eller Struer kunne gå.

»Den eneste by, der ringede ind i Politikens Hus, Nordfoto og Aller, var Holstebro.«

Holstebro havde på grund af TV/Midt-Vest og DR Midt & Vest flere mediearbejdspladser end selv Aalborg, der er langt større.

»Det er en god medieby.«

En af hans første kunder var barndomsvennen, venstremanden og journalisten Helge Sander, der gerne ville stille op til Folketinget.

»Man kan sige, at jeg var hans første spindoktor. De eksisterede jo ikke dengang,« siger Bent Tilsted, der fandt på et enkelt råd.

»Helge Sander skulle vinde valget ved at være synlig mellem valgene.«

Bent Tilsted fandt ud af, at folketingsmedlemmer ofte ikke holder møde om mandagen. Det skulle Helge Sander drage nytte af.

»Han skulle bruge mandagene til at besøge husmoderforeninger, valgforeninger og måske også steder, hvor vælgerne på forhånd ikke sympatiserede med ham.«

Helge Sander blev til de flestes overraskelse valgt ind i Folketinget i 1984, og siden har han brugt Bent Tilsted som rådgiver. Han har været så tilfreds med samarbejdet, at han i 2005 som videnskabsminister skamroste bureauet i en profilbrochure udgivet af Bent Tilsted i et oplag på 17.000. Det affødte kritik fra eksperter og politiske modstandere.

»Den havde været igennem ministeriet, og det endte med lidt ballade, men jeg husker det ikke som noget stort,« affejer Bent Tilsted.

SF’eren Kristen Touborg fik to råd af Bent Tilsted. Han skulle altid have en rød skjorte på – prøv at google det, kære læser. Og så måtte han ikke ændre sin stærke jyske accent – hvis han gjorde det, ville det gå galt.

»Du bliver måske grinet ad, og folk vil prøve at gøre dig pænere, men du får en markant rolle,« lød rådet fra Bent Tilsted, der aldrig blander sig i selve det politiske budskab.

»Hvis man prøver at lave en politiker om, taber man.«

Den største anerkendelse fik Tilsted i 2005, da bureauet vandt Dansk Kommunikationsforenings Kom-pris for en kampagne om unge forskere i vidensdyst.

Unge Forskere havde 39 projekter, da Tilsted kom ind i billedet. Da han sluttede, var der 1.600.

Vi har fundet vej til Rådhuskælderen i Holstebro. Stedets ejer, Thyra, serverer stjerneskud og øl fra Fur.

Folk, der arbejdede på kommunikationsbureauer i 1980’erne, har en vag eller slet ingen erindring om Bent Tilsted fra Holstebro.

Torben Busekist, der i 1968 var med til at starte Scandinavian PR med for eksempel Faxe, Illum og Den Kongelige Porcelænsfabrik som kunder, husker intet om Tilsted Com.

»Det siger mig ikke noget. Jeg husker ikke navnet,« forklarer Torben Busekist.

Jens Otto Kjær Hansen, der i dag er rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, etablerede Image Selskabet i 1989. Han siger, at Tilsted ikke var en del af branchens ”pæne selskab”.

»Det er ikke ment som en kritik, men Tilsted var mere hands-on og ikke så meget ledelse og strategi som os andre.«

Han mener, at Bent Tilsted har en mere ”ufiltreret” tilgang til kommunikation.

»Vi andre havde nok mere fine fornemmelser om, hvad vi ville røre ved. Han var mere jordnær og tog de opgaver, der var. Det må man respektere. Det var bare en anden verden.«

Bent Tilsted siger, at det rager ham langsomt, hvem der bemærkede ham. Og han medgiver, at han nok har trykt visitkort og andre småopgaver, som andre ikke ville røre.

»Man ved jo aldrig, hvornår ham, der skal have et lille visitkort, har behov for en større sag.«

Gennem årene har Tilsted haft hundredvis af små og store kunder. Fra lokale efterskolers årsberetning til fotoopgaver for Siemens Wind Power og nyt logo for Holstebro Kirke og Grand Hotel i Struer.

»For mig er en efterskole, der skal have lavet et årsskrift på 72 sider, en dejlig kunde. Vi laver noget, der er vigtigt for dem, og de kommer tilbage hvert år.«

I sin erindringsbog skriver Se og Hørs tidligere redaktør Mogens E. Petersen (MEP), at Bent Tilsted ”absolut var Danmarks bedste fotograf, når det drejer sig om at fotografere piger i flok”.

Et enkelt år, hvor Bent Tilsted ikke var med for at fotografere finalen i Miss Solskin, ringede MEP fra Mallorca og bad Tilsted om at tage en flyver så hurtigt som muligt.

»Fotografen hernede kan slet ikke sammen med pigerne. De er helt umulige, og ingen af dem vil smide toppen,« forklarede MEP.

Bent Tilsted tog af sted samme aften.

Ser man på regnskaberne for årene 2001 til 2007, lå bruttofortjenesten på mellem 2 og 3,5 millioner kroner. Når Bent Tilsted i dag skal beskrive økonomien i de år, siger han underspillet:

»Den var fin.«

Hvad vil det sige?

»Det vil sige, at vi tjente penge,« forklarer Bent Tilsted, der investerede det meste af overskuddet i nyt udstyr. For eksempel købte han det første digitale kamera i Danmark. Det står i dag på Danmarks fotomuseum.

»Det kostede 270.000 kroner og kan en tiendedel af det kamera, som Joachim Ladefoged brugte i dag.«

Han købte også den første Mac og en skærm i 1985 til 171.000, som han betalte kontant.

»Det var dyrt, men jeg ville have det bedste udstyr.«

Han siger om den tid, at det var dejligt at være med til at skabe noget så langt ude vestpå.

»Jeg kunne betale mit, og medarbejderne var glade for arbejdspladsen.«

I 2001 besluttede Bent Tilsted at udvide forretningen med en afdeling i København på den fornemme adresse Strandvejen i Hellerup. Tilsted fik sloganet ”Os ude på landet – og lidt i København”.

Ved samme lejlighed blev Henrik Qvortrup, tidligere spindoktor for Anders Fogh Ramussen og daværende chefredaktør på Se og Hør, præsenteret som rådgiver.

”Han vil løse specialopgaver om kommunikation og være foredragsholder,” skrev Bent Tilsted i en pressemeddelelse.

»Det kom lidt bag på mig,« siger Henrik Qvortrup i dag.

»Jeg havde bare holdt et oplæg i Holstebro, som han havde arrangeret, og så kunne jeg læse, at han åbnede i København med mig,« siger Henrik Qvortrup, der senere fik en undskyldning af Bent Tilsted.

Bureauet i København blev dog aldrig en stor succes.

»Vi satsede nok for lidt i det,« siger Bent Tilsted.

I 2007 kunne Bent Tilsted mærke, at den årlige vækst ikke ville vare ved. Hans annonceomsætning faldt med 40 procent.

»Vi var 18-20 medarbejdere, men pludselig var der huller i systemet, der ikke gav penge, fordi der var for lidt at lave.«

I 2010 døde Bent Tilsteds hustru pludselig af en hjerneblødning kun 46 år gammel. Han stod nu alene med tre halvstore børn. Han var væk fra bureauet i en uge.

Da han kom tilbage, skar han virksomheden til og fyrede en række medarbejdere. Det blev dyrt i aftrædelsesordninger. I december 2012 var underskuddet på 1,1 million kroner.

Han havde intet andet valg end at gå konkurs, forklarer han.

»Nogle medarbejdere har arbejdet hos mig i mere end 25 år. Jeg har ikke råd til at give dem 1 million kroner i fratrædelse, når jeg selv har betalt 100.000 kroner om måneden for at gå på arbejde,« forklarer Bent Tilsted, der gav medarbejderne mulighed for at tilbyde deres arbejdskraft på Tilsteds hjemmeside. Det har seks sagt ja til.

Bent Tilsted har siddet i hovedbestyrelsen for Pressefotografforbundet og DJ’s Kreds 5. Og han har altid betalt sine freelancere den gældende takst – også da det gik ned ad bakke.

Men han har bemærket, at kommunikationsbranchen er begyndt at dumpe prisen de senere år.

»De underbyder. Folk kommer herover og arbejder på en søndag for 2.000 kroner, hvor vi ville have 5.000 kroner. Jeg er ikke bange for konkurrence, men jeg har sagt nej til mange opgaver, fordi jeg ikke ville gå ned i kvalitet,« siger han.

Lige nu er en bobestyrer sat ind for at gøre boet efter Tilsted Com op. Bent Tilsted har for eksempel 17 arkivskabe med Se og Hørs Jyllands-arkiv med 3,8 millioner billeder. Kuratoren undrer sig over, at Tilsted ejer så meget – de fleste andre firmaer leaser.

Spørgsmålet er, om han har været for tilbageholdende med at udvikle de dele af virksomheden, der handlede om rådgivning. Kunne han have reddet virksomheden, hvis han havde tilbudt flere kommunikationsydelser, der kan faktureres til en højere pris – strategisk kommunikation og rådgivning?

»Jeg havde ikke rådgivere, der kunne den slags, og jeg ville også have haft svært ved at få den slags medarbejdere til Holstebro. Sådan er det jo i Danmark. Hvis folk skal køre halvanden til to timer, synes de, det er rædselsfuldt. På den måde er vi et lille forkælet samfund,« forklarer han.

Kunder med behov for ledelseskommunikation har han derfor henvist til andre bureauer, hvor der var rådgivere med den rette akademiske uddannelse.

»Medmindre man er et naturtalent, er det ikke nok at være journalist.«

Savner han bureauet? Han har svært ved at svare på spørgsmålet. Han dvæler ikke ved fortiden. Tankerne vil altid den anden vej. Vi prøver dog en gang til:

»Det er mærkeligt ikke at have den forpligtelse, at jeg skal hente 20 millioner kroner hjem om året. Men jeg tænker ikke over det. Jeg ser fremad. Jeg ser de muligheder, der er.«

Efter frokosten på Rådhuskælderen har Bent Tilsted en aftale med en potentiel kunde. Selv om Bent Tilsted ikke må hverve nye kunder, må han gerne takke ja, hvis han bliver inviteret til et møde.

Da han kommer tilbage, er det med et stort smil og beskeden:

»Det gik godt. Jeg tror, det bliver til noget,« siger han.

»Mange siger, det er forfærdeligt, at jeg er blevet 61 år. Men det er da ikke forfærdeligt. Det er fantastisk. Alternativet er min hustru, der døde som kun 46-årig. Det er da meget værre.« s

Annette Heick

»Bent står for den rene, klassiske kommunikation. Hvad har vi at fortælle, og hvordan får vi det ud på en klar måde? Når man siger kommunikationsbureauer, tænker man straks cool og smarte mennesker. Men det er slet ikke ham. Han er mere til den gode tryksag med det klare budskab.«
Annette Heick har udgivet flere bøger på Bent Tilsteds forlag. Hun mødte ham, da han var fotograf på Miss Solskin-finalerne, og hendes forældre spillede. Som journalist på Se og Hør har Annette Heick brugt Bent Tilsted som fotograf i Jylland.

Allan Meiniche

»Bent er altid sprængtfyldt af ideer. Jeg er selv kommunikationsuddannet, og jeg har lyttet mere til ham end andre, der gav mere traditionelle råd. Han fik mig for eksempel overbevist om, at det var en god ide at holde åbent lørdag og søndag, fordi det var der, kunderne havde fri.«
Bilforhandler Allan Meiniche fra Holstebro har brugt Bent Tilsted som rådgiver i en årrække.

Henrik Qvortrup

»Han er så langt fra en kommunikationsforum-type, man kan forestille sig. Han er mere en jysk købmand end de varmluftsakrobater, der trives i kommunikationsbranchen herovre. Og når det kommer til stykket, tror jeg, han har en bedre fornemmelse for jævn business end mange kommunikationsfolk.«
Henrik Qvortrup var chefredaktør på Se og Hør, mens Bent Tilsted var pigefotograf. Han blev tilknyttet Tilsted Com som rådgiver – uden at vide det.

Verdens bedste chef...

Verdens bedste chef – min gode ven -

Mogens Emil Pedersen – er død.

Æret være hans minde.

Én af de mest farverige personer i dansk medieverden er død. Tidligere chefredaktør Mogens E. Pedersen – kendt som Mep – sov stille ind i sit hjem i Gentofte natten til søndag.

Mep blev chefredaktør for SE og HØR i 1970, og det lykkedes ham at få gjort bladet til Danmarks største og mest populære ugeblad. Han var bladets chef gennem mere end 27 år.

Jeg sidder og små tuder søndag eftermiddag i solen, hvor jeg ind imellem oprydningen og rengøringen mindes en fantastisk ven og chef, som jeg fik lov til at have fra 1972. Han udviste den største tillid jeg nogensinde har oplevet og vil opleve i mit liv. En lille mand af størrelse – men aldrig af menneskelig format – og som gjorde livet til en fest. Han lærte mig, hvordan livet kunne være en fest – og det kunne aldrig andet sammen med ham…

I marts 1995 stod der på forsiden af mit eget mediemagasin ‘BT lidt meget Pral’ nr. 36: Verdens bedste chef

Jeg har verdens bedste chef. Han hedder Mep. Han er chefredaktør på SE og HØR. Han skriver følgende følgende til mig efter en sag. Citat:

Kære Bent. Tak for din venlighed med hensyn til vedlagte check. Du kunne jo bare have beholdt den selv.

Videre i brevet hedder det. Citat:

Hæv du nu pengene. Hvis du mener, at der efter skat etc. kan blive et beløb tilovers til den sjove kasse, må du gerne sende det til mig. Jeg vil så lade det gå videre til regnskabsføreren, agtværdige John Lindskog. Underskrevet mep-

Jeg har haft denne fortræffelige chef siden jeg blev freelance pressefotograf tilbage i 1974. Og han er fremragende som chef på alle områder. Den gode murer, som bygger det bedste og største ugeblad i landet – i Skandinavien.

Når checken er hævet og skatten betal, sender jeg fluks beløbet til sjov. For den er ikke kedelig, når ens chef hedder Mep. Citat slut.

Jeg vil altid mindes Mep med glæde, smil og fest.

Det kunne han altid skabe bedre end nogen anden.

Altid. Han forstod at gøre hver dag i livet til en fest.

Jeg fik lov til – mindst en uge eller 14 dage om året – at feste sammen med ham i over 25 år med Miss Solskin.

Og indtil det allersidste forsatte festen. Jeg mindes fortsat mit seneste besøg på Søgårdsvej 18 c i Gentofte for nogle måneder siden, hvor vi sad sammen i solen om eftermiddagen og drak en rom sammen.

Mep i sin stol i stuen, fordi han ikke længere kunne gå ned i baren. Jeg havde forinden hentet frisk is i kælderen bag baren.

Sidste gang jeg var i baren sammen med Mep i hans dejlige hus med søudsigt, var sammen med min yngste datter, Josephine, som han også formåede at gøre et stort indtryk på. Hun fik en kæmpebamse Emil med hjem. Mep forstod sig ikke blot medarbejdere, venner, familie. Han udspredte glæde. Og især også til børn.

Nu vil Josephine og jeg gå en tur på kirkegården til Dorthe, som Mep absolut mente burde være både sundhedsminister og sundhedsdirektør i Danmark. Mindst. Det var hans ambition på hendes vegne. Han sagde det flere/mange gange, fordi han engagerede hende som livlæge i begyndelsen af 90´erne (før hun var færdig på medicinstudiet i Aarhus) til alle Miss Solskintsture, hvor hun ledsagede mig og havde det fantastisk. Også Mep og Dorthe var festaber sammen. Ikke mindst. De gjorde livet til en fest sammen. Nu må vi andre huske det, når solen ikke skinner hele tiden… Det skylder vi dem. Jeg gør ihvertfald. Det ved jeg.

Meps leder i SE og HØR efter mit bryllup med Dorthe i 1993 fortæller alt om ham som det kærlige og elskede menneske. Han var så imponeret af præsten Kræn Christensen, der langt i ude Vestjylland opfordrede bryllupsparret til at gå hjem og elske, så væggene skælvede….

Her kan du læse SE og HØRs nyhed fra nat.

http://www.seoghoer.dk/Nyheder/Kendte%20DK/MEP%20doed.aspx

Jeg blev selv orienteret gennem Meps barnebarn Benjamin Küfstein, som er en dygtig fotograf, der havde kontaktet Christian Askov, Jyllandsredaktøren gennem mange år.

MOGENS E. PEDERSEN ER DØD

SE og HØR’s legendariske, tidligere chefredaktør, Mep, sov stille ind natten til søndag. Han blev 85 år.

Af Bent Albøge

Søndag 05. januar 2014 11:38

SEOGHØR.DK

Én af de mest farverige personer i dansk ugepresse er død. Tidligere chefredaktør Mogens E. Pedersen – kendt som Mep – sov stille ind i sit hjem i Gentofte natten til søndag.

Mep blev chefredaktør for SE og HØR i 1970, og det lykkedes ham at få gjort bladet til Danmarks største og mest populære ugeblad.

Han røg dog ind imellem uklar med nogle af de kendte, og selv om han havde en del retssager, lykkedes det ham altid at blive venner med folk igen.

Mep havde en fantastisk evne til at tale med de kendte, der ikke kunne stå for hans charme og ukuelige gode humør.

Hans tid som chefredaktør var hårdt arbejde, men også én lang fest. Han levede livet og elskede det kulørte liv blandt de kendte, som han selv blev én af. Og flere af dem forblev hans venner efter, at han gik på pension i 1997.

I de sidste par år skrantede helbredet, og han tilbragte det meste af tiden siddende i en stol, bevæbnet med sine cigaretter og en flaske rom, men næsten altid omgivet af venner og familie. Men selv om bentøjet ikke var godt, var hjernen stadig skarp, og han kunne til det sidste stadig føre en livlig diskussion.

Nytårsaften blev Mep dårlig, og natten til søndag sov han ind.

Mogens Emil Pedersen blev 85 år.

KOMMENTARER

Varme og dybfølte ord om en stort menneske.

- Skide være med, om det er sandt. Bare der er interessant, lød parolen, når jeg var til de månedlige møder, hvor der blev klappet på skuldrene og så ellers skålet for, hvor godt det gik.

Han var medarbejdernes mand – helt ud til fingerspidserne. Og chefen, der ikke accepterede et udlæg på kaffe og kage. Der imod var der aldrig problemer, når jeg afleverede en regning på masser af øller og stærke drikke.

Æret været hans minde

claus

Kære Bent.

Tak for din mail. Fantastisk at blive 85 år og skønt at have oplevet så meget.

Jeres venskab har altid været godt (hørt og set fra sidelinjen), og forstår til fulde din overskrift..:-) jeg oplevede ham desværre kun én gang. To gange, hvor vi to var i København, var han desværre udrejst.

Ellers er vi kommet godt ind i 2014 og håber også I kom det..:-) Skulle hilse mange gange fra Karen.

Har et par gange været omkring Granbakken på mountainbike på vej hjem fra Vestre Plantage eller Stråsø – Ha´ det godt, vi ses..:-)

De bedste hilsener

;-) ens

Hej Tilsted

Midt i sorgen over Meps død glædede det mig via en fælles bekendt at få din mail om Mep tilsendt. Her har du mange rammende beskrivelser af dette fine menneske.

Men det er altså i nr. 18 c, hans hjemmebar befinder sig …

Vh.

Søren Baumann

Kære Bent

Ja, det var trist med mep, men heldigvis har vi alle de mange, gode minder om ham på nethinden og via mange, mange fotos.

Har også læst dine bevægede, søde ord om mep.  Ja, han var et fantastisk menneske.

Kh

Salle

Et billede fortæller mere end de mange ord….

unnamed

Michelle Obama looks away as (L-R) British Prime Minister David Cameron, Danish Prime Minister Helle Thorning-Schmidt and US President Barack Obama take a selfie Photo: ROBERTO SCHMIDT/AFP

Et billede fortæller mere end mange ord….


Det lykkedes den danske statminister at skabe stor branding og omtale i de internationale medier og på mange internationale kommunikationsplatforme ved Nelson Mandelas mindeceremoni i Sydafrika.

Og det kan godt være, som dagbladet Politiken skrev dagen efter besøget:

Hele verden griner af Thorning og Obamas selfie

Hvis Helle Thorning-Schmidt har gået med en drøm i maven om at blive kendt over hele verden, så må man sige, at hun er kommet lidt tættere på i dag.

Under dagens mindeceremoni for Nelson Mandela i Johannesburg besluttede hun sig nemlig for sammen med Barack Obama og David Cameron at tage et selvportræt med mobilen – en såkaldt selfie. Og den situation har nu skabt opsigt over hele verden.

Citat slut.

Det er også korrekt, at billedredaktørerne på de internationale medier ikke kendte damen – vort lands statsminister – og derfor havde vanskeligt at anvende billedet fra højtideligheden – men da det lykkedes efter nogle timer at identificere Helle fra det lille land DK, røg motivet på mange mediers forsider.

Flot branding.
Og respekt uanset hensigten fra vor kvindelige statsminister.

bent tilsted

Aktiv Tilsted Blog

Tilsted Com Blog er nu Tilsted & Co Blog

Siden 27. januar 2013 har Tilsted Com Bloggen ikke fungeret og været aktiv.

Den dag indgav og betalte jeg Skifteretten i Holstebro min egen konkurs for kommunikationsbureauet Tilsted Communication ApS.  Vi lukkede ned efter godt 27 år i branchen med firmaet, som jeg begyndte 19.12.1985. På websitet fremgår historien under menupunktet Nyheder i flere omgange.

I dag fungerer det nye bureau Tilsted & Co med fuld kraft og ny energi.

Mit Website fungerer i dag under www.btilsted.com og ikke Tilsted.com.

Det domæne – og mit eget brand – med mit navn er solgt til anden side – tidligere underleverandør – af kurator efter jeg har opbygget det gennem 27,4 år ….

Nyt bureau på nye præmisser. Og nye vilkår. Med stor erfaring.

Jeg arbejder fortsat med kommunikation ud fra de samme de tilsvarende grundlæggende ideer.

Den største forskel er, at der ingen faste månedlige omkostninger, der skal betales til månedslønninger etc.

Tilsted & Co er opbygget efter de tilsvarende principper, som jeg begyndte i min første virksomhed med i marts 1975. Freelance betingelser.

Og mit netværk i landet er i dag større end nogensinde.

Det kan alle få glæde af, hvis de vil – og alle skal kun betale for den præcise arbejdsydelse, som vi giver i de aftalte rammer og betingelser, som vi bliver enige om.

Enkelt og godt købmandsskab i kommunikation.

Jeg ser frem til mange nye udfordringer.

Du er altid velkommen til at spørge – det koster intet :

Mail : bt@btilsted.com – Mobil 4074 2411 eller fastnet 9743 2300.

bent tilsted

Foredrag og kommunikation

Faglig konsulent Bo Hansen, 3 F skriver – citat:

Selv tak for en rigtig god dag. Der er ingen tvivl om vores tillidsvalgte havde en rigtig god dag. Der er kommet tilbagemeldinger fra vores tillidsvalgte. De kan helt sikkert kunne bruge det i hverdagen. Formidlingen af deres budskab har fået en ”værktøjskasse” Her kan de efter behov bruge, hvad situationen kræves.
Der er ingen tvivl om der kommer flere tilbagemeldinger som tiden går. Det er først når de står i det, at de opdager hvad de har lært.

Succesen er i hus Bent. Vi/arbejdsgruppen og forsamlingen har en klar fornemmelse af, at de fik hvad de krævede.

Oplægget, formidlingen og budskabet var  sammensat, så spørgsmål og debat kunne ”tilføres” og være et element til forståelse, for den enkelte. Ligeledes giver præsentationen, sammensat med humor, en ejerskabsfornemmelse. Det skal du blive ved med Bent. Og lige præcis ejerskab og medbestemmelse samt indflydelse på dagen, er hvad vores aktive tilidsvalgte skal bydes. Som du ved er diktering ikke visdom, men djævelskab.

Jeg kunne sikkert skrive meget mere, men håber det giver dig en fornemmelse af dagen.
Skulle der være noget yderligere, kunne det være en mere direkte provokation til den enkelte. Vores tillidsvalgte kan tåle at blive trængt op.

Vi vil gerne bruge din ekspertise senere, hvis vi igen skal have lign emne på dagsorden.
Jeg sender din mail til Leif og Bente også. Så har de også mulighed for deres input.

NB. Hvorledes med betaling ?
Fortsat god dag til dig og din familie..
Med venlig hilsen
Bo Hansen
Faglig Konsulent
3F Søhøjlandet
Tlf. 70 300 942
mobil: 5051 2862

En garanti for kunderne

Mange kunder og arbejdskolleger har ofte sagt det til hinanden, og nu har fotograf Ole Mortensen fra kommunikationsbureauet Tilsted Com i Naur ved Holstebro også fået de professionelle fotografers blå stempel.
Ole Mortensen har fotografisk et så højt fagligt niveau, at det sætter ham i stand til at gøre en afgørende forskel i sit arbejde.
Derfor kårede dansk fotografisk forening (dff) ham til Årets Fotograf 2011/12 i forbindelse med foreningens billedkonkurrence 2011 i Odense. Ole Mortensen fik fire sølvmedaljer for fire billeder og var dermed den, der fik flest point – og den fornemme titel som Årets Fotograf.
- For mig er det en bekræftelse på, at det, jeg laver, har et højt professionelt niveau. Men ét er, at jeg selv synes, jeg laver noget fornuftigt. Det er også rart, at mine kolleger synes det og giver mig anerkendelse for det. Men det betyder ikke, at jeg kan læne mig tilbage og hvile på laurbærene. Jeg skal fortsat holde tungen lige i munden for at udvikle dansk fotografi, siger Ole Mortensen.
Han vurderer, at kåringen til Årets Fotograf 2011/12 giver kunderne en garanti for, at hans billeder er professionelt udført i en sublim kvalitet. Både når det gælder erhvervskunder og privatkunderne i hans eget firma ”Fotograf Ole Mortensen”.

Projekt ”Spin Midt/Vest” skal påvirke beslutningstagerne

Politikerne på Christiansborg skal forstå midt- og vestjyder.

 

Vælgerne har talt. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har talt. Nu skal en ny regering tale og reagere.

- I Vestjylland vil vi også tale. Vi vil påvirke den politiske dagsorden. Vi har med bl.a. sygehus-kampagnen bevist, at vi i fællesskab kan ændre tingenes tilstand.  Alle ved, at viden er magt, så nu skal vi i gang med at formidle den midt- og vestjyske viden til beslutningstagerne, siger kommunikationsrådgiver Bent Tilsted.

Derfor har bureauet Tilsted Com taget initiativ til projekt ”Spin Midt/Vest”, der i al sin enkelthed går ud på at formidle informationer og nyheder fra Midt- og Vestjylland til bl.a. politikere, embedsfolk og spindoktorer.

Tilsted Com inviterer tirsdag den 11. oktober til informationsmøde på Hotel Ny Skovlund i Holstebro, hvor idéen præsenteres for alle, der kan se værdien af projektet, og som vil støtte det.

- 19 af den nye regerings ministre bor i København. Derfor skal vi i Midt- og Vestjylland hjælpe dem med at se ud over Valby Bakke og forstå os, siger Bent Tilsted.

Vor samarbejdspartner med pressemeddelelser

Ritzaus historie

Tilsted Com samarbejder med de bedste i medieverdenen for at opnå de bedste resultater

I 1864 vender sekondløjtnant Erik Nicolai Ritzau hjem fra krigen mod prøjserne. Usikker på sin fremtid som dagbladsjournalist får han et godt råd: Se på Reuters i London, Wolff i Berlin, Havas i Paris. Start et dansk telegrambureau.

I et beskedent lokale på Amagertorv den 31. januar 1866 kl. 18.54 modtager E.N. Ritzau sit første telegram sendt fra Hamburg til “RITZAUS BUREAU”, og i de fire københavnske aviser kan man næste dag læse en annonce, hvori stifteren selv præsenterer “Nordisk Centralbureau for politiske og mercantile Telegraph-Meddelelser”. Ritzaus Bureau er dermed en realitet, og telegrammer – i ordets egentlige betydning – leveres snart til aviser i hele Norden.

Ritzau har siden 1866 distribueret information og produceret nyheder til danske medier, organisationer og virksomheder.

I den første periode leverede Ritzau først og fremmest kort og præcis information om f.eks. handelspriser eller konkrete begivenheder. Men journalistikken kom til at fylde mere og mere.

Gode leverandøraftaler og det stærke distributionsnetværk dannede grundlag for dét, der i dag fortsat er Ritzaus største indtægtskilde, nemlig nyhedsproduktion og forarbejdning af nyheder.

Etableringen var innovativ, og Ritzau har i flere omgange vist en stærk tilpasningsevne og udnyttet nye teknologier til at modernisere sin forretning. Det skete da telefonen kom til København i 1881, da kabelfjernskriveren kom til Danmark i 1930erne og da internettet blev udbredt sidst i 1990erne.

Det betyder, at Ritzau i dag fortsat er Danmarks største nyhedsbureau, der leverer nyheder og information til alle danske dagblade, DR, TV2, mange af de største danske virksomheder og organisationer og til en stribe mindre medieudgivere.

Vi  – Tilsted Com – udsender vore pressemeddelelser via Ritzau Info Wire